Jeg kan snart ikke give mere af mig selv. Jeg arbejder, i et firma der presser max, på deres ansatte, samtidig med jeg har en kæreste der beslaglægger alt øvrig tid.
Det er ikke længere et gensidigt forhold, men et forbrugs-forhold. Hvor jeg skal stå til rådighed, og redegøre for hvert minut jeg bruger min tid. Hvis ikke overfor min chef, så over for min kæreste.
Hun gør dog imidlertid INTET selv, for at komme videre.
Jeg ved ikke mit levende råd. Men jeg ved jeg ikke magter dette i længere.
Ja der er meget godt i vores forhold. Men det ødelægger hun selv, ved at kræve kræve kræve kræve og så brokke sig, når hun alligevel ikke er tilfreds med noget som helst.
Det er som at bjerge TITANIC at være sammen med hende, når hun skal skyde med skarpt i alle retninger, familie, venner mig.
Hun besværliggører virkelig at have en relation til hende.
Hun vil gerne have en ung fyr, og han skal også helst holde sig godt. Men han må bare ikke have nogle behov.
Jeg er virkelig ved at give op.
Mit job er en stor farce. De starter med at love en masse, og det bliver siden hen til ingenting.
Jeg er virkelig ved at giv op!
