Jeg har en søster som IKKE er diagnosticeret med borderline, men hun har mange af symptomerne. Hun er selvskadende og har været indlagt utallige gange på psykiatrisk afd. Hun anklagede for 9 år siden vores far for incest, mord på børn og et utal af andre anklager. Han sad varetægtsfængslet i 8 mdr men blev herefter løsladt. Siden har hun anklaget mange andre mænd for voldtægt. Senest min mand. Hun har fået vores yngste søster fjernet hjemme fra vores mor ( mine forældre er skilt og snakker ikke sammen), pga falske anklager. De sidste 9 år er hun kommet med anklage efter anklage og hun bliver ved. Hun er over 18 så ingen må udtale sig om hendes tilstand grundet tavshedspligten. Jeg har været den eneste stabile person i hendes liv og prøvet på at hjælpe hende. Nu går det så ud over mig selv. Hvad kan jeg gøre for at beskytte min familie og hvad kan jeg gøre for at hun kan få noget hjælp og dermed ikke skade flere? På forhånd tak.