Jeg er gift med en borderliner og hver gang hun begynder at opføre sig som en 16 årig - så ved jeg den er gal igen!
Flirteri, sidespring og utroskab - sådan er mit ægteskab... eller rettere, sådan var det.
Sidste gang hendes affære kuldsejlede, nåede jeg et punkt hvor nu var det nok. Så jeg greb om nældens rod og meddelte hende at hvis hun kunne elske med gud og hvem som helst - så kunne jeg også.
Altså måtte vi nu til at leve i et åbent forhold, i stedet for et ægteskab.
Det tog mig faktisk rigtig lang tid at forsøge at forklare hvilke konsekvenser det ville få for os.
Og "sjovt" nok, synes hun slet ikke det var en god ide med sådan et åbent forhold. Og da jeg igen lod mig undersøge for eventuelle kønssygdomme - skete der et eller andet med hende...
Ja, vi er gift endnu!
Men jeg frygter den dag hvor rusen kalder på hende igen.
Så vil tiden vise om hun rent faktisk stoler på mig, så vi i fællesskab kan støtte hinanden i denne svære tid eller om alt min iver har været spildt.
