Lige blevet udredt + gravid

Hej alle..
Jeg håber der er nogle der kan hjælpe(forstå mig?).
Jeg står og er lige blevet udredt her i november, samtidig er jeg gravid og har en masse tanker og følelser jeg slet ikke kan forstå eller finde rundt i.
Jeg føler mig altid ensom selvom huset tit er fyldt, da min kæreste og jeg tit er ude ved hans forældre og han har 3 andre søskende. Jeg har tit lyst til at flygte.
Oven i det hele er jeg stoppet med at ryge, og har ikke røget siden natten til nytårs aften, men jeg har så meget lyst fordi jeg føler det hjælper mig og holder det hele i ro. Der er bare så mange tanker, jeg har selv svært ved at forstå og se mig selv med en " Sygdom ", da min familie også er psykisk syge. Jeg ved godt det er noget være vylapyk jeg skriver, og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg ville have ud af det, tror bare at jeg venter på der kommer en og siger til mig at det hele nok skal gå :-/ Mange tak for jeres tid, og undskyld hvis i føler at jeg har taget unødvendig tid.
ange hilsner Tanya.

Hej Tanya först og fremmest vil jeg gerne lige fortælle dig at du ikke har spildt min tid, men nærmere fnget min opmærksomhed da dit emne er at være gravid og et fungerende familie menneske. Jeg ved ikke om det jeg skal til at fortælle dig kan hjælpe dig på nogen måde, men om ikke andet en følelse at du ikke er den eneste med de tanker i verdenen.

Jeg er lige kommet ud af et forhold hvor vi tit var på besøg hos hendes familie. Det var fint nok den første halve time men så ville jeg bare gerne væk. usikkerheden ved at være der var al for stor. Jeg er meget høflig når jeg er ude og derved undergraver jeg mig selv rigtig meget og den mindste mine kan gøre mig usikker så jeg har lyst til at stikke af med det samme. Jeg lægger mærke til alt, tone art og ansigts mnemick.
Hendes familie er meget arbejds relateret, hvis du ikke har et arbejde så er man ikke noget, så den lå i forvejen og trykkede på min usikkerhed fordi jeg vidste at inderst inde så så hendes familie mig helst bare rejse bort og lad hende være i fred fordi hun er tjent meget bedre. Det gør rigtig ondt når man elsker een så meget som jeg elskede hende. Jeg prøvede at få min daværende kæreste til at fortælle dem at jeg ikke bare er ligesom alle andre der kan gøre hvad de vil og fastholde det. Det virkede ikke fordi de tror kun på det som de kan se og rører ved så efter som jeg ikke manglede en arm eller et ben var der ikke meget forståelse at hente der, men måske du skulle prøve at fortælle dem om det efter som de også er pårørende og derfor burde udvise forståelse, tålmodighed og mest af alt tilgivelse.

Det der med at du er gravid og sikkert din usikkerhed om din kvalitet som mor den skal du slet ikke bekymre dig om. Men som forældre selv vil jeg dog anbefalde dig at du siger til når du har brug for lidt aflastning, og du skal melde klart ud til din kæreste når du har brug for det frirum når du får en af de nedture man får engang i mellem. Det er meget vigtigt, det har jeg i hvertfald lært fra 2 børn.

Med henblik på at din familie er psykisk syge der il jeg fortælle dig at jeg ved at i mange tilfælde er BPD ikke en medfødt sygdom og er derfor heller ikke genetisk.

Jeg håber virkelig at du kunne bruge det til noget ellers er du meget velkommen til at skrive en privat besked til mig, så skal jeg nok prøve at være dig så behjælpelig som jeg kan.

Hilsen Odinn

Hej
Jeg har været gennem samme tur, forstår dig og følelserne vælter rundt.
De optager alt ens tid, og man ønsker at flygte.
Jeg forstår også din fustration ang. din graviditet.
Det jeg frygtede allermest da jeg blev rigtig syg var lige det.
Tænk at skulle forholde sig til det oven i.
Du kan være stolt af dig selv, er sikker på det hele nok skal gå.
Jeg håber du modtager hjælp.

Ang. smøgerne så lad endelig være, det er kun din svage side der fortæller dig du ikke kan uden.
Tro mig du vil blive endnu mere skuffet og trist hvis du også tyr til dem ovenikøbet.
Har selv før været afhængig af dem, de dumme.

Jeg har haft det sådan så jeg ikke vidste hvor og hvad jeg skulle gøre af mig selv, så har ofte siddet helt blank og stirret ud i lokalet da jeg ikke har kunne følge med i samtalerne.

Håber du får medicin, min medicin hjalp mig rigtig meget, alle forvirringer og følelser er væk.

Håber du får det bedre og tankerne snart får ro, men mit tog længe næsten 9 måneder.  

Hej Tanya92 skriv venligst til mig, eski kocan