Kære "overskud". Jeg er i samme situation som dig. Jeg har dog været så heldig at kæresten allerede erkender at hun har borderline, og at hun skal i behandling.
Men jeg tror det er enormt vigtigt, at stille nogle helt tydelige grænser, op. og snakke med hende, og fortælle at hvis ikke der bliver sat en stopper for den adfærd, så er du ikke ved hendes side ret meget længere!
Det var sådan jeg fik min kæreste i terapi. Nu bruger jeg meget tid på venner, bekendte, og andre mennesker.
Sørg for ikke at være tilgængelig, så du ikke ender som hendes slave!
Mange tilfælde er medicin en ret god løsning.
Hun kan blive sløv, og træt, men hellere det, end hun forpester livet for jer andre!
Du må stille dig selv nogle afgørende spørgsmål, for jeg kan ikke forestille mig at det er langtidsholdbart for dig.
Dette har jeg selv, som eneste pårørende måtte erkende.
Jeg sørger for at hun jævnligt kommer væk hjemmefra, så jeg kan få mit private rum, og jeg også selv er væk.
1. bliv aldrig en "tilgængelig tjener" - for så bliver du aldrig andet.
2. Gå ikke på glasskår. Krænker hun dig, så skal hun sku have det at vide.
3. Vær ikke bange for at give igen,
4. Søg dine "øer", eller "frirum" hvor du kan lade op.
5. Snak med en professionel om det.
Jeg ønsker dig det bedste,
Har du spørgsmål må du gerne skrive på
woompack@hotmail.comBedste ønsker
Netas
