Nyforelsket.... eller er det ikke gensidigt?

Tja jeg har fuldstændigt og helt og totalt forelsket mig i en 48 årig mand med borderline.
En mand som jeg på intet tidspunkt har været i tvivl om var/er rigtig glad for mig.
Efter en kort (men lang nok til at jeg kunne nå at forelske mig - hvilket jeg sjældent gør SÅ hurtigt) periode med ham, og dagen efter vores seksuelle debut sammen, fik jeg en rigtig dejlig og kærlig sms fra ham om morgenen (intet nyt i det), men 6 timer senere ringede han og sagde han ikke ville se mig mere. Ingen forklaring og han tog ikke mine opringninger eller svarede mine sms'er. Total forvirring fra mig - dette var en mandag. Lørdag kontakter jeg ham så igen, denne gang svare han at han gerne vil have vi begynder at ses igen - når han er kommet ovenpå. Han ringer til mig søndag, jeg kan godt høre han ikke er helt på toppen, men det skal han nok komme om et par dage siger han. Han siger bl.a. også at han er glad for at jeg holder ved/ikke opgiver ham. Mandag formiddag sender han en besked om jeg kan se ham om tirsdagen, og selvfølgelig vil jeg det. Et par timer efter om mandagen ringer han så, at han ikke kan overskue det, og jeg er bedre tjent med at komme videre i mit liv. Jeg får ham fortalt at jeg har ikke travlt og kan sagtens vente til han er frisk igen, og alt er "fint" igen. 6 timer senere får jeg så en sms at han er ked af det men han kan ikke se mig mere, han har brug for ro og beder mig ikke kontakte ham.
Han har haft borderline i ca 15 år, er førtidspensionist, har været indlagt af flere gange og får 3 slags medicin 3 gange dagligt. Jeg ved han har haft et forhold for 2 år siden som varede 2 år.
Hvad gør jeg nu.... giver ham den ro han beder om?? Så er jeg bange for jeg aldrig høre fra ham igen. Jeg har sendt ham en laaang mail hvor i jeg fortæller hvor glad jeg er for ham, hvad jeg føler. At jeg er hamrende ligeglad med hvor længe jeg skal vente, at jeg er der for ham når han er klar igen. Men høre jeg mon fra ham igen?? skulle jeg ikke have sendt denne mail??(han svare ikke sms og opkald). Skal jeg bare lade ham være i fred?? Dette er min første oplevelse med dette, ellers har jeg på intet tidspunkt mærket noget til hans borderline. Han siger også selv at han med sin medicin ikke har mærket meget til det de sidste 8 år.
På forhånden tak for evt svar.

Hej Perle.

Nu ved jeg ikke hvordan det er gået siden du skrev dette forum topic, eller om du holder øje for at se om du får svar, But here goes.

Det lyder somom han er rigtig glad for dig men har en følelse af at han vil komme til at "trække dig med ned" hvilket han ikke er interesseret i, det er også forståeligt nok et eller andet sted.

Har selv været i en meget lignende situation med min nuværende kone inden vi fandt sammen og det tog mange samtaler før vi kom igennem lige præcis det emne at jeg ikke ville blive "trukket ned" af hendes personlighed og eller borderline.

Det er et meget vigtigt emne at få snakket ud omkring også diverse problematikker i forhold til de psykiske problemstillinger der vil være hvis et forhold skulle gå hen og blive aktuelt.

Dog skal det siges at det kan være svært at få lige netop sådan en samtale igang, det tog mig og min kone ca 4 mdr før vi fik snakket ud om det og det kræver personen med diagnosen får tiden til at kunne føle sig klar til skridtet.

Mit råd til dig er prøv at få ham i samtalen uden at presse for meget men gør ham opmærksom på at du vil ham og at du er meget interesseret i at være en del af hans liv uanset hvad det måtte kræve at i skulle overkomme sammen

Håber det kan bruges hvis du læser det.
Venlige hilsner fra Mark